Om Try & Hire - for vikarer

Try & Hire – prøv jobbet af

Når virksomheder skal finde en ny fast medarbejder, vælger de ofte et Try & Hire-forløb. Det er i virkeligheden et vikariat med henblik på en fastansættelse. Her får du – og virksomheden – mulighed for at se hinanden an – fagligt og menneskeligt for at se, om ”kemien passer”. 

Efter forløbet vil virksomheden frit kunne ansætte dig i en fast stilling. Du slipper for den traditionelle ansøgningsproces. I stedet viser du dine kompetencer i hverdagen, og arbejdspladsen lærer dig at kende som kollega – og ikke bare på et stykke papir.

Sådan foregår et Try & Hire-forløb

Som udgangspunkt er et Try & Hire forløb i 12 uger, hvor du aflønnes af Jysk Vikarservice A/S og vi tager os af alt det administrative.

Inden du starter, har vi en samtale med dig for at lære dig at kende og blive klogere på dine erfaringer, styrker og ønsker. Vi indhenter referencer og straffeattest, fordi vi anbefaler dig direkte til vores kunder og siger god for dig. Det betyder til gengæld, at du springer ansøgningsfasen over og slipper for at skrive en ansøgning til en fast stilling.

Under de 12 uger er du ansat og aflønnet af Jysk Vikarservice, og vi tager os af alt det administrative. Du behøver ikke tænke på andet end at gøre et godt stykke arbejde.

Hvem passer Try & Hire til?

Try & Hire er oplagt, hvis du vil skifte branche, prøve en ny type stilling af i praksis eller bare gerne vil lære en arbejdsplads at kende, før du binder dig. Du får mulighed for at vise dine kompetencer i hverdagen, mens arbejdspladsen får et reelt indtryk af dig som kollega og medarbejder. For mange er det en mere naturlig og tryg samt mindre stressende vej til fast ansættelse.

Se vores aktuelle stillingsannoncer herunder. Vi opdaterer løbende, så hold øje med siden.

Du kan læse mere om Try & Hire fra et virksomhedsperspektiv lige her.

Vikarjob

U

Se ledige stillinger

i

Fastansættelse